Damaskus Østerskniv [Thick]

Østerskniven, der hersker over dem alle

Jeg har været kok i mange år.
Jeg gennemførte min læretid på en af Danmarks bedste franske restauranter, Bistro Boheme, og i den periode åbnede jeg hundredvis, hvis ikke tusindvis, af østers hver eneste uge.

Jeg plejede at købe den dyreste østerskniv, jeg kunne få fat i, fra et af de største og mest velkendte franske knivmærker, og jeg knækkede mindst ti af dem i løbet af min læretid.

I dag er jeg knivmager, og jeg forstår hvorfor.
De var simpelthen for tynde bag æggen.
De østersknive var designet til at være billige at producere.

Man har brug for en skarp spids på en østerskniv for at komme ind bagfra i østersen, men hvis den er for tynd, vil den bøje.
Hvis stålet er for hårdt, vil den knække.

Derfor er min østerskniv slebet som et middelalderligt sværd, fra fire sider i stedet for to.
Denne konstruktion giver markant mere tykkelse i midten, hvilket øger stabiliteten og forhindrer kniven i at bøje, som mange andre gør.

Jeg har også brugt lang tid på at forske i og teste specifikke varme- og hærdningsprocesser for damaskusstål.

Hårdhed og sejhed betyder rigtig meget.

Under 48 HRC:
Stålet er for blødt. Klingen kan bøje, når man vrider genstridige østers op.

Over 55 HRC:
Stålet bliver for hårdt og der er risiko for sprød brud eller at spidsen knækker under vrid.

En god østerskniv har mere brug for sejhed end for ægfastholdelse.
Klingen skærer ikke som en kokkekniv. Den fungerer som et skarpspidset brækjern.

Spidsen skal kunne overleve vridende belastning.

Klingen er som regel kort, tyk og afrundet og er mere afhængig af geometri end af skarphed.

Min østerskniv er omhyggeligt varmebehandlet og tempereret til 52 HRC.
Det er det praktiske sweet spot for en sej, holdbar østerskniv, der hverken bøjer eller knækker.

Mit mål var at skabe den perfekte østerskniv, og jeg er tilfreds med resultatet.

Ikke et billigt forbrugsprodukt, men et værktøj af høj kvalitet, skabt til at holde hele livet.

// Jacob Bech
RICEKNIFE 🤘🔪❤️